Værdigrundlag

MaelkeboetterKrop, sind, livsbetingelser, familie og venner. Tilsammen gør det os til de mennesker, vi er.

Derfor er det hele menneske også altid udgangspunktet for mit arbejde: Det nytter ikke kun at snakke barndom, hvis smerten bliver siddende i maven.

På samme måde kan det være nødvendigt at forholde sig til sociale livsbetingelser, som eksempelvis et dårligt, psykisk arbejdsmiljø, hvis de er en del af årsagen til, at man har det skidt.

Gennem mine mange års arbejde som psykolog har jeg tilegnet mig en række metoder, der hver især har deres styrke.

Med den bioeksistentielle psykoterapi inddrager jeg kroppen i arbejdet. Bio betyder liv. Det er kroppen. Eksistentiel betyder, at du forholder dig til dig selv.

Jordforbindelse er et nøgleord, når man skal forholde sig til virkeligheden.

Med speciale inden for neuropsykologi har jeg samtidig en biomedicinsk tilgang til at forstå og forklare klienternes problemer ud fra. Med viden om hjernens opbygning, kan jeg forklare, hvordan eksempelvis hjerneskader påvirker både psyke og fysik samt forholdet til ens omgivelser.